Forside

Firefly

Firefly 627 og 628 en sommerdag på Flyvestation Værløse (Foto: Orla Mortensen)

I 1939/40 var Orlogsværftet i gang med at bygge 12 stk. Fairey P.4/34 til Marinens Flyvevæsen på licens, hvilket var et meget stort teknologisk skridt fremad, da der var tale om en moderne højtydende helmetal let bombe‑ og rekognosceringsmaskine med optrækkeligt understel. Man nåede dog ikke at færdiggøre maskinerne før den tyske besættelse, og de blev derfor aldrig bygget færdige.

Omtrent samtidig som Marinen købte licensrettighederne til P.4/34, var Fairey i foråret 1938 startet på en videreudvikling af dette fly til Royal Navy, der ønskede en tosædet flådejager ifølge specifikation 0.8/38. Dette krævede kun mindre ændringer af P.4/34, og maskinen blev sat i produktion under navnet Fairey Fulmar. Fulmar blev Royal Navys første moderne jagermaskine, dog uden at opnå den store berømmelse, selvom den gjorde aktiv tjeneste fra juni 1940 til december 1945.

I efteråret 1939 var Fairey klar med et oplæg til et forbedret design på grundlag af erfaringerne med Fulmar og i juni 1940 bestilte Royal Navy 200 maskiner ifølge specifikation N.5/40. De første eksemplarer blev leveret i marts 1943 under navnet Fairey Firefly F.1 og da produktionen blev stoppet så sent som i 1953 med T.7 modellen, var der bygget 297 F.1, 236 FR.1, 140 NF. 1, 37 NF.2, 1 F.3, 160 AS.4, 352 FR.5/NF.5/AS.5, 133 AS.6 og 110 AS.7/T.7. Derudover opstod der adskillige trænings‑ og målslæbningsvarianter samt måldroner ved større eller mindre ombygninger af produktionsmodellerne, ligesom fly af én produktionsvariant blev ændret til en anden på fabrikken.

Udover Royal Navy, har Firefly også været i brug i den canadiske, hollandske, indiske og thailandske flåde, det ethiopiske og det danske flyvevåben samt i det civile firma Svensk Flygtjänst.

I 1951 købte Flyvevåbnet to styk Firefly TT.1 til at udføre flyvning med slæbemål og man kan således sige, at der blev rådet delvist bod på tabet af de 12 P.4/34 maskiner, selvom der var tale om en noget mindre krigerisk udgave af disses efterfølger. De to fly var eks‑Royal Navy Firefly F.1 maskiner ombygget af Fairey, og var blandt de første 20 Firefly, der blev bygget. Disse første maskiner var karakteriseret ved, at det forreste cockpit var ret lavt og fladt sammenlignet med den senere standard. Det var oprindelig (årsskiftet 1950/51) tanken, at de to Firefly skulle have været anvendt af Zoneredningskorpsets flyvetjeneste på kontrakt for Forsvaret, eftersom Zonen allerede havde udført mange målslæbningsflyvninger for både Hærens luftværnsartilleri og for Søværnets kystartilleri med en Avro Anson Mk.5, OY‑DZI.

Da Ansons slæbehastighed ikke oversteg 200 km/t. og da den i øvrigt ikke kunne hale slæbemålet ind for udskiftning under flyvning når dette var skudt i laser, men måtte lande for at kunne udskifte dette, var man ikke tilfreds med dette fly og ønskede derfor at indsætte den nyudviklede Firefly TT.1 version i stedet. (Flyvevåbnet havde også selv fløjet målslæb med Oxford og Harvard og også disse fly var problematiske at bruge, af nogenlunde samme årsager som var gældende for Anson.)

Tanken om at lade Zonen operere flyene blev dog opgivet igen midt i januar 1951, men alligevel var det tilsyneladende meningen i første omgang at lade de to fly civilt indregistrere, eftersom det første sæt bemalingstegninger, der blev sendt til Fairey i april 1951 angav civile registreringer uden kokarder og splitflag, og yderligere skulle flyene være aluminiumsfarvede.

Fairey anbefalede dog at flyene blev malet gule, da denne farve var den internationalt bestemte farve for trænings‑ og målslæbningsfly. I maj 1951 instruerede Flyvevåbnet Fairey om at flyene skulle være militært registrerede, med numrene 64‑625 og 64‑626.

Ombygningen fra flådejagerfly til landbaseret målslæbningsfly bestod væsentligst i at bevæbningen (fire styk20 mm. maskinkanoner i vingerne) og flådeudstyret (landingskrog) fjernedes, og i at der blev indbygget målslæbningsudstyr. Målslæbningsudstyret bestod af et wirespil drevet af fartvinden ved hjælp af en propel på venstre side af kroppen og af beslag for wirepulley på undersiden af kroppen. På halepartiet blev der udspændt wirer til beskyttelse af rorfladerne, således at slæbewiren ikke skulle komme i karambolage med disse, og i bunden af flyet under det bageste cockpit blev der lavet en lem til udsætning og indtagning af bannermål.

Det viste sig hurtigt, at man med Firefly havde fået et fly, der var særdeles velegnet til målslæbningsopgaven, og man besluttede hurtigt på grundlag af erfaringerne med de to fly at anskaffe yderligere fire. Disse fire maskiner blev leveret som våbenhjælp fra Royal Canadian Navy og var officielt af FR.1 versionen (hvilket betød at de var forsynet med en radar ophængt under forkroppen til brug ved skibsangreb). To fly (629 og 630) var dog formentlig NF.1´ere (natjagerversion, også med radar), eftersom de var forsynet med en skærm over motorens udstødningsstudser for at undgå at piloten blev blændet af flammerne fra udstødningen under natflyvning, hvilket normalt var kendetegnende for natjagerversionen. Det var i øvrigt meget almindeligt at NF.1 maskiner blev brugt som FR.1 da der kun var meget lidt forskel på de to varianter. Disse fire fly var produceret et par år senere end Flyvevåbnets første to fly og var derfor udstyret med det højere cockpit, der blev standard for alle Firefly efter at de første 100 ‑ 200 maskiner var bygget.

Det må formodes, at flyene blev leveret til Flyvevåbnet uden radarudstyret monteret, men tilsyneladende må den elektriske installation stadig have været i flyene, for der blev brugt temmelig meget tid på at ombygge det elektriske system samtidig med ombygningen til målslæbningsfly. Det var denne gang Flyvevåbnet selv, der stod for ombygningen, idet man blot fik leveret ombygningssæt fra England. Fairey tilbød dog at foretage ombygningen, men den pris der blev forlangt var alt for høj (væsentligt mere end prisen for de første to fly), så det kunne bedre betale sig at gøre det selv. Enten var det en stor opgave at udføre ombygningen, eller også var man travlt optaget af andre opgaver på værkstedet, for selv om maskinerne blev leveret den 15/7 1952, blev de først afleveret fra Civilværkstedet på Flyvestation Værløse til Eskadrille 722 i perioden 1954 ‑1956.

Firefly blev benyttet til målflyvninger for luftværnsskyts, og hertil blev benyttet både bannermål, og svævemål (nærmest en slags små svævefly). Formentlig har alle luftværnsskytter uddannet i perioden 1952 ‑ 1958 prøvet at skyde efter mål trukket af Firefly og det siges, at der blev ofret væsentlig mere ammunition end slæbemål på denne uddannelse, da træfsikkerheden lå noget tilbage at ønske. Derimod siges det også at en del af svævemålene gik tabt uden at der overhovedet blev skudt på dem ‑ når de blev sluppet over flyvepladsen før landing, havde de det nemlig med at opføre sig ret uforudsigeligt, hvilket medførte, at man aldrig kunne vide hvor eller hvordan de landede! Det har desværre ikke været muligt at finde et billede af en Firefly med et mål på slæb, men i DanMil nr. 2 er der et billede af et svævemål på jorden på Flyvestation Værløse.

De 6 Firefly fik tildelt typenummer 64 og de individuelle numre 625 til 630, og de indgik i Eskadrille 722’s målslæbningsflight indtil den 31/7 1956, da de blev overført til Flyvestation Værløses stationsflight, hvortil de var knyttet indtil udfasningen i december 1958. Selvom typen kun var i tjeneste i totalt 7 år, var tabsraten usædvanlig høj, nemlig hele 50%.  Dette skyldtes ikke som man kunne tro, at det var et farligt hverv at udføre målslæb og dermed være mere eller mindre under beskydning med skarp ammunition, men derimod ganske andre og mere trivielle årsager: 627 havarerede under en natlanding på Rønne flyveplads den 17/11 1955 da den slog om på ryggen, på grund af blokerede bremser. 629 kom galt af sted på Flyvestation Værløse, da den kom i luften med pitotrørshætten på den 14/1 1957, og derefter blev landet med alt for høj hastighed, og 628 havarerede på Esbjerg flyveplads på grund af motorvanskeligheder den 20/2 1957.

Firefly 626 efter et mindre havari (Foto: FHS)

I efteråret 1959 blev de resterende tre maskiner solgt til Svensk Flygtjänst efter at have været opmagasinerede på Flyvestation Værløse siden den 10/12 1958. Alle tre fly fik tildelt svenske civile registreringer, men kun 626 og 630 blev taget i brug, mens 625 blev brugt til reservedele. 626 og 630 blev ophugget i Sverige i 1963.

Flyenes bemaling var en varm gul over det hele, svarende til RAF Trainer Yellow, da det var nødvendigt, at de var meget synlige for at undgå beskydning ved en fejltagelse under målslæbningsflyvninger. Wirespillets propel var en lamineret træpropel, og fremstod i umalet, lakeret stand. Nummeret var påført i sorte typer på bagkroppen, med typenummeret 64 i små typer over det midterste ciffer i det individuelle nummer. 625 og 626 havde ved leveringen fra Fairey fået tilføjet fabrikationsnummeret i små typer lidt bag ved det danske nummer, men dette forsvandt igen senere. Disse to maskiners numre var i øvrigt af en taltype, der svarede til RAF standarden, og som adskilte sig en smule fra Flyvevåbnets standard taltyper. På et tidspunkt senere i deres danske karriere forsvandt fabrikationsnummeret igen og sandsynligvis samtidig blev de individuelle numre ændret til den gængse type. 627 til 630 som blev malet af Flyvevåbnet selv har kun haft standardtype tal påmalet og intet fabrikationsnummer.

Flyvevåbnets Firefly bemalingstegninger:

Æ1060-1 Firefly

Æ1060-2 Firefly udv påskrifter

Æ1060-3-1 Firefly

Æ1060-4 Firefly

Reklamer

1 kommentar (+add yours?)

  1. Karsten Krongaard
    dec 21, 2013 @ 11:12:42

    Det er bare supergodt med nyt referencemateriale på “ildfluen”.
    1.000 tak for du deler materialet med os modelbygger nørder.

    Svar

Skriv et svar til Karsten Krongaard Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: