Forside

Harvard og T-6

Harvard IIB 314 på Flyvestation Værløse ca. 1950

Harvard IIB 314 på Flyvestation Værløse (Foto FHS)

At finde ud of de forskellige versioner of North American T-6 Texan / Harvard kan være vanskeligt. De forskellige bøger om emnet er ikke altid helt enige om serienumre, detaljer og antal, men her er i hvert fald mit bedste bud, baseret på oplysninger fra den amerikanske flyhistoriker Dan Hagedorn, der har skrevet et par bøger om T-6 familien:

Harvard, opkaldt efter det berømte universitet i Boston, er det engelske navn for det klassiske amerikanske skolefly, der i USA gik under betegnelsen BC-1 og AT-6 (Army Air Force), SNJ (Navy) og efter krigen T-6. At give en redegørelse for alle amerikanske (og diverse eksporterede) versioner og deres forgængere med fast understel (som for eksempel det svenske Flygvapnets Sk 14) tør jeg slet ikke gå i gang med, så jeg nøjes med de varianter som er interessante, når emnet er de danskanvendte maskiner, nemlig Harvard IIA, IIB og III samt T-6D Texan som var dem der blev anskaffet af Flyvevåbnet.

I RAFs kraftige opbygningsperiode sidst i 1930´erne var der naturligvis også et stort behov for træningsfly, og her faldt øjnene blandt andet på fabrikken North American Aviations avancerede træner, der i RAFs system blev navngivet Harvard.

Harvard IIA (AT-6C): En del eksemplarer havde bagkrop beklædt med krydsfiner. Kunne udrustes med maskingevær i forkrop og højre vinge samt et bevægeligt maskingevær i bageste cockpit. 726 leveret.

Harvard IIB (AT-16): Bygget i Canada of Noorduyn Aviation Ltd., Montreal, Canada. Bygget til koldere klima, dvs til brug ved pilottræningen i Canada og i Storbrittanien og derfor blandt andet forsynet med opvarmning af cockpittet. 2.485 leveret.

Harvard III (AT-6D): Kun små forskelle i forhold til Harvard IIA (bla. elsystemet) og anvendtes ligesom Harvard IIA især i Rhodesia og Sydafrika. 351 leveret.

T-6D Texan: Oprindeligt betegnet AT-6D i USAAF (og svarede derfor til Harvard III), men i USAFs nye system droppede man betegnelsen ”AT” for Advanced Trainer, da ”A” også stod for ”Attack”.

Hovedparten of de engelske Harvards var leveret på låne- og lejeprogrammet og efter krigen blev de fleste derfor returneret til amerikanerne. Royal Air Force købte selv en del, men mange blev ophugget eller solgt til de mange flyvevåben, der skulle genopbygges. “Returneret til amerikanerne” skal ikke opfattes bogstaveligt; de fleste, om ikke alle fly forblev på stedet hvor de befandt sig, men ejendomsretten var USAs og køberen måtte betale for dem i US dollars.

Også Danmark valgte Harvard som overgangstræner og købte i første omgang 26, der blev leveret i 1946-47 fra England. Færgeflyvningerne udgik fra Pershore i Worcestershire og blev udført med danske piloter. De fleste Harvards er tilsyneladende blevet leveret til Karup, nogle dog til Kastrup eller Værløse. Da flere of modtagelsesrapporterne åbenbart ikke er bevaret og de resterende tilsyneladende er meget kortfattede, har det ikke været muligt helt nøjagtigt at finde ankomstdatoen til Danmark for samtlige Harvards. De fem første ankom til Karup 19. december 1946 og den sidste af disse 26 til Værløse 19. september 1947.

Harvard IIB FH109 (forrest) og FS917 Avnø sept-47

Harvard IIB FH109 (forrest) og FS917 Avnø september 1947. På FH109 ses tydeligt camouflagemønstret på oversiden samt et gult bånd om bagkroppen. (hvilket FS917 ikke har). (Foto Palle Borch)

Harvard IIB FS721 og FT350 Avnø sept-47

To camouflagemalede Harvard IIB FS721 (med gult bånd om bagkroppen) og FT350 Avnø september 1947 (Foto Palle Borch)

Harvard IIB FE798 kort efter leveringen. Camouflagemalet med gul underside og gult bånd om bagkroppen. Bemærk at det engelske serienummer er gentaget under vingerne med store, kantede typer – dette var standard RAF praksis. (Foto FHS)

Harvard IIB FH114 (Foto FHS)

Harvard IIB FH114, ensfarvet – sandsynligvis gulmalet – med sort antiglare (Foto FHS)

Disse 26 Harvards var alle af Mk. IIB versionen og blev i 1947-48 tildelt de danske numre fra 301 til 326 med typenummer 31, men fløj indtil da med de engelske serienumre påmalet. I de første år var flyene malet ret forskelligt, da de blot var forsynet med danske kokarder ved overtagelsen fra RAF, men bibeholdt den bemaling de nu engang havde på overtagelsestidspunktet – man ændrede tilsyneladende blot RAF kokarderne til de danske farver.

Formentlig kun til brug for kannibalisering til reservedele, blev yderligere 10 Harvard IIA og III indkøbt og leveret i 1946 med skib fra Sydafrika. Generalinspektøren for Hærens Flyvertropper bestemte dog den 24. januar 1947, at tre (EX895, EX925 og EZ339) skulle monteres og gøres luftdygtige, tre anvendes til reservedele (EX400, EZ279 og EZ285), mens de sidste fire (EX221, E4150, EZ152 og EZ220) skulle afvente nærmere ordre, om hvorvidt de skulle gøres flyveklare. Den ordre blev nu aldrig afgivet, og de tre første, der fik danske numre 351 – 353, var de eneste “kannibal-Harvarder”, der kom til at flyve. Dette øgenavn skyldtes, at dette parti Harvard egentlig var indkøbt mod kannibalisering for øje.

Harvard IIA 354 på mekanikerskolen. Ud fra billedet skulle man næsten tro at det var en af T-6D´erne, da udseendet er nærmest helt identisk. Nummeret afslører dog identiteten! Maskinen er dog muligvis gulmalet og ikke aluminiumsfarvet.

351 – 353 og 357 – 360 var alle Harvard III mens 354, 355 og 356 var Harvard IIA. Udover de tre første er det usikkert hvor mange af de andre der reelt fik påmalet de danske numre, men på billedet ses det at i hvert fald nr 354 også har fået det. EZ220 (359), anvendtes i mange år ved mekanikeruddannelsen og formentlig altid helt uden mærker og/eller nummer. Hans Kofoed skriver i Flyvehistorisk Tidsskrift nr. 1 1967 om EZ220:

Den står nu uden vinger på lossepladsen ved hangar 6 i Værløse. Den er i “natural finish” uden nationalitetsmærker af nogen art. I foråret 1954 så jeg i Værløse nogle sølvfarvede Harvard med gule vinger på mekanikerskolen. Har det mon været EZ220 og dens ikke klargjorte kolleger? Flyene havde ikke nationalitetsmærker; numrene vovede jeg ikke at notere”.

Det virker sandsynligt at de fly som Kofoed så, netop må have været nogle af ”kannibal-Harvarderne”, der i Sydafrikansk tjeneste formentlig havde været aluminiumsfarvede over det hele med store gule felter på vingerne. Som det ses på billedet herunder anvendte sydafrikanerne både helt gule fly og aluminiumsfarvede sammen . Det er ikke usandsynligt at begge bemalinger har været repræsenteret på de fly der kom til Danmark.

Harvard IIA EX180, Cranborne Rhodesia 1943. Bemærk den gule Harvard i luften. Det må formodes at en del af “kannibal” Harvarderne var bemalet som vist. EX180 var dog ikke blandt de fly, der kom til Danmark.

Den 1. december 1947 oprettedes “Hærens og Søværnets fælles Flyveledelse”, der var direkte underlagt Krigs- og Marineministeriet, og som fik oberst T.P.A. Ørum som chef. Til denne flyveledelse knyttedes Hærens og Søværnets Flyveskole med Elementærkursus på Avnø, hvor man fløj KZ-IIT, og Overgangskursus på Karup, hvor man fløj Harvard.

Uddannelse of piloter på Harvard tog sin begyndelse i januar 1947. Det var på den såkaldte “Harvardskole” på Karup, der oprindelig rådede over otte Harvard IIB: FE798, FE800, FE867, FH114, FT135, FT350, FT380 og FS766. Skolen havde dog officielt navnet Flyveskolens Overgangskursus.

Det første kursus varede fra 6. januar 1947 til 1. oktober 1947 og havde kaptajn E.B. Meincke, der var hærofficer, som chef. Det drejede sig om fem piloter fra Søværnet og fire fra Hæren. Sidstnævnte tilgik 5. Eskadrille, hvor de gik solo på Spitfire den 19. februar. Det næste, der varede fra 18 oktober 1947 til 15 september 1948, havde orlogskaptajn K. van Wylich-Muxoll som chef, altså en søofficer.

I tidsskriftet FLYV var der i marts 1951 en artikel om Flyveskolens Overgangskursus. Følgende er citeret fra denne artikel:

”Der er så småt begyndt at blive lagt grunden til traditioner i Flyvevåbnet. Således er der ved at blive lavet eskadrillemærker, og Harvarderne er prydet med et skjold med rød og gul farve, som er overgangskursets våben.”

Ifølge artiklen omfattede uddannelsen 125 flyvetimer, fordelt således:

Tilvænning                            20 timer

Instrumentflyvning                 20 timer

Natflyvning                           10 timer

Formationsflyvning                20 timer

Navigationsflyvning               10 timer

Kunstflyvning                        20 timer

Lavtflyvning, dykøvelser        5 timer

Fotoskydning                        5 timer

Anvendt instrumentflyvning    15 timer

Ialt                                        125 timer

Det nævnte skjold med rød og gul farve har jeg aldrig set omtalt andre steder, og havde heller ikke set billeder af det. Nu lykkedes det så for nylig med bistand fra Steen Hartov at få opklaret dette lille mysterium, se billedet herunder:

Flyveskolens overgangskursus skjold (Gul og rød)

Harvard IIB 303 med Flyveskolens overgangskursus skjold i gul og rød, Karup juni 1951. (Foto FHS)

 

Overgangskursus blev nedlagt i 1951, idet uddannelsen da blev flyttet til USA og senere til Canada. Ialt nåede kurset at uddanne seks hold flyveelever.

Harvard IIB (9 stk) i forskellige bemalinger (bla m gult halebånd og helt gul) bemærk også fly m sorte tal (Foto Willy Krabbe via Stoppel og Brodersen) (small)

Harvard IIB (9 stk) i forskellige bemalinger (bla m gult halebånd og en helt gul bagerst) bemærk også fly m sorte tal (Foto Willy Krabbe via Stoppel og Brodersen)

Harvard IIB tankning Harvardskolen (Foto Willy Krabbe via Stoppel og Brodersen) (small)

Tankning med Harvardskolens tankvogn (Foto Willy Krabbe via Stoppel og Brodersen)

I 1949 købte man yderligere fem Harvard IIB of det amerikanske firma The Babb Company Inc. for 30.000 kr. stk. Flyene blev i september samme år sendt til hovedeftersyn hos Skandinavisk Aero Industri i Kastrup og tilgik derefter Flyvevåbnet. De fik de danske numre 327 – 331. Det kunne måske tyde på, at man har erkendt at det var bedre at anskaffe flere Mk IIB frem for at sætte flere Mk IIA og III i drift, hvilket kan tænkes at være sket ud fra et ønske om at standardisere flåden, da der jo som tidligere nævnt var flere forskelle på IIA/III og IIB.

Harvard III 351 nærmest kameraet samt Harvard IIB 319 og 329

Harvard IIB 310 og KZ VII OY-AAZ i Kastrup Syd engang i 1950´erne. Man ser tydeligt det lange udstødningsrør, som kun fandtes på denne version. Harvard III og T-6D havde en ganske kort udstødning.

Harvard IIB 315 Harvardskolen 25-06-48 (Foto OB P.B. Nissen)

Harvard IIB 315 i formation med resten af Harvardskolen 25 juni 1948. Dette fly var med stor sandsynlighed gulmalet (Foto OB P.B. Nissen)

Harvard IIB 320. Camouflagemalet i grøn og brun med gul underside. (Foto FHS)

Året efter modtog vi 20 T-6D som våbenhjælp fra USA, men da den egentlige pilotuddannelse som nævnt ophørte herhjemme i 1951, blev kun 5 taget i brug. I modsætning til de tidligere Harvard var de ikke camouflerede, men “natural finish”, hvorfor de benævntes “Sølvharvarder”. Typenummer for denne version var 33, og de fem fly, der blev taget i brug, fik de danske numre 361 -365. De fire første anvendtes of ESK 722 i Værløse der var en slags ”altmulig-eskadrille” og blandt andet tog sig of målflyvning, målslæb og fotoflyvning. Nr. 365 anvendtes af ESK 727 på Karup. Sølvharvarderne udgik allerede i marts 1952, idet de blev tilbageleveret til USAF, der videregav dem til andre NATO-lande, og i hvert fald mindst 14 kom til det franske flyvevåben, mens en enkelt (nr. 361) endte i Spanien ifølge det spanske tidsskrift “Aeroplano” No 24, 2006 (se billede længere nede). Ifølge en anden kilde kom den dog til Portugal! T-6D´erne blev sejlet bort med et hangarskib fra Århus.

T-6D 363 gået på næsen (2)

T-6D 363 gået på næsen på Flyvestation Værløse september 1951. Alle T-6D var aluminiumsfarvede over det hele med sort antiglare foran cockpittet. (Foto FHS)

T-6D 361 Harvard III 351 og 352 Spitfire PR XI 451 og Spitfires Værløse (Foto Palle Borch)

T-6D 361, Harvard III 351 og 352 samt Spitfires på Flyvestation Værløse. Her ses tydeligt forskellen på de camouflagemalede Harvard og den aluminiumsfarvede T-6D (Foto Palle Borch)

T-6D nr 365 efter et mindre havari. Ensfarvet aluminium med sort anti glare samt et mørkt malet felt ved udstødningsrøret. Læg mærke til de tydelige spor efter den fjernede maskingeværinstallation foran cockpittet (Foto FHS)

T-6D E16-53 (i følge spansk kilde var dette fly tidligere Flyvevåbnets nr 361) fra Ala Mixta no 36 over De Kanariske Øer ca 1962-63 (foto: Ejercito del Aire)

T-6D Texan var oprindeligt betegnet AT-6D i USAAF (og svarede derfor til Harvard III), men i USAFs nye system droppede man betegnelsen ”AT” for Advanced Trainer, da ”A” også stod for ”Attack”, hvilket var noget misvisende (også selv om en del T-6´ere gennem tiden netop er blevet brugt som lette angrebsfly i mindre krige og til bekæmpelse af oprørere).

De øvrige Harvard forblev i tjeneste nogle år endnu og anvendtes til instrumentflyvning, målflyvning o.l. indtil 1959, da de resterende fly blev samlet i Værløse og udbudt til salg. Det lykkedes dog kun at komme af med fire. 310 og 329 blev solgt til den norske erhvervsflyver Snorre S. Kjetilson (Fjellfly) i Skien, der anvendte dem til målflyvning for det norske forsvar. Arkitekt Jørn Utzon (ham med operaen i Sidney) købte 306 til legetøj for sine børn, men det mest besynderlige salg var til en ung islænding, der ville anvende en Harvard, udstyret med maskingevær, til jagt på spækhuggere! (det kan dog undre at han købte en Harvard IIB til dette formål, da denne version i modsætning til de øvrige, ikke var ”født” med bevæbning) Han drog også af med Harvard 312, der fik den islandske registrering TF-ERN, men nærmere oplysninger om hans virke foreligger desværre ikke. De øvrige Harvard blev ophugget. Et par stykker forblev på konstabelskolen (mekanikerskolen) endnu nogle år, og nr. 309 anvendtes til uddannelse af vordende flyvemekanikere og blev på denne måde bevaret i god stand. En enkelt Harvard, nr. 324, blev bevaret som museumsgenstand og findes nu på museet i Stauning.

Omkring 1980 blev nr. 306 reddet og det var tanken at den skulle have været restaureret til flyvedygtig stand, men det viste sig dog at være for stort et arbejde, da den havde stået udendørs i ca. 20 år. I stedet blev nr. 309 som var i fin stand, da den havde været opbevaret indendørs af Flyvemekanikerskolen, sat i flyvedygtig stand og man kunne så i nogle år glæde sig over synet og lyden af en dansk Harvard til adskillige flyshows. Desværre styrtede nr. 309 ned på FSN Karup den 18. juni 2005 under øvelse til opvisningen dagen efter, hvorved piloten, Arne Moesgård og en passager blev dræbt. Nr 324 er i dag udstillet på Egeskov, mens nr, 306 er udstillet på museet i Stauning (vistnok med væsentlige dele fra en anden Harvard, kroppen er opmagasineret af KZ- og Veteranflyklubben i Avedøre). Nr. 329, der jo blev solgt til Fjellfly i Norge efter udfasningen af Flyvevåbnet, er senere kommet til RAF museet i Hendon og fremstår nu i fin stand, malet i den originale gule farve (dvs., den ser nu mere ud til at være blevet malet i den “kolde” Chrome Yellow, hvilket er forkert til den tidlige bemaling, der var den “varme” Trainer Yellow) og med RAF-mærker og -serienummer. Se billede herunder.

Harvard IIB FE905 (ex 31-329) Hendon (1)

Harvard IIB FE905 (ex FLV 329) på RAF museet i Hendon. Der findes dog ikke billeder, der viser om den har fløjet i denne bemaling i Danmark.

Alle Harvards havde USAAF serienumre, men disse var aldrig påmalet flyene, der blev leveret direkte fra fabrikken til Royal Air Force eller Royal Canadian Air Force. Da flyene var bygget for amerikansk regning, fik de derfor tildelt et USAAF-nummer, der stod på en plade i venstre side af det forreste cockpit.

Da Harvarderne blev leveret, var de i standard RAF-bemaling (hvis man altså kan tale om en standard her!). De fleste var camouflagemalede i RAF Dark Green og Dark Earth på oversiden og RAF Trainer Yellow på undersiden. Nogle maskiner var dog Trainer Yellow over det hele med sort anti-glare på oversiden af forkrop og motorskærm. Nogle få maskiner var camouflagemalede på vinger og det meste af kroppen og med Trainer Yellow bagkrop og hale. Flere af de camouflagemalede eksemplarer var også forsynet med en gult bånd om bagkroppen. Camouflagemønsteret var også meget varierende, hvilket kunne tyde på at mange af flyene var blevet malet om ved de enheder, der brugte dem (der var næppe tale om ”factory finish”). Inden tildelingen af danske numre, fløj i hvert fald Harvard IIB´erne med RAF serienumrene påmalet bagkrop og vingeundersider, dog må det formodes at nr. 327 – 331 havde de danske numre påmalet allerede ved ibrugtagningen (de var jo leveret efter indførelsen af danske numre). Undertegnede mangler fotodokumentation på at de tre Harvard III fløj med RAF-numre til at begynde med, ligesom Harvard IIB, men det virker sandsynligt at de gjorde.

Ved leveringen fra RAF blev de britiske kokarder blot overmalet med danske mærker. Ved indførelsen af de danske numre, blev disse malet på bagkroppen og RAF-nummeret fjernet. De fleste Harvards fik dansk nummer i hvide typer, men nogle fik sorte numre af en eller anden grund (der findes en teori om at Marinens fly fik sorte numre og Hærens fik hvide, men om dette er korrekt, ved jeg ikke). Efterfølgende er der formentlig adskillige Harvards, der er blevet malet helt om – i hvert fald tyder det på at helt gule maskiner, maskiner med gult halebånd og med gul bagkrop er blevet malet om med camouflagefarver, ligesom det også kunne tyde på at Flyvevåbnet har brugt andre nuancer af grøn og brun end RAFs farver. Dette sidste er dog meget svært at afgøre, da der kun findes få farvebilleder, og da disse ikke er af specielt god kvalitet.

Harvard IIB 306 og en ukendt makker samt Oxford på Avnø i 1950´erne. Et rimelig godt farvebillede, der viser camouflagefarverne og den gule underside, der efterhånden blev fælles for alle Harvard IIB og III (de fleste havde dog allerede denne bemaling ved leveringen) (Foto B. Mikkelsen)

Der var i øvrigt store forskelle i mønstret på de enkelte flys camouflage, hvilket muligvis skyldes at de oprindeligt ved leveringen til RAF var gulmalede over det hele (Trainer Yellow), men for de flestes vedkommende er blevet malet i camouflagefarver på oversiden senere, muligvis ved lokale enheder, hvilket kan forklare den manglende standardisering af bemalingen.

Som tidligere nævnt var T-6D (”Sølvharvarderne”) aluminiumsfarvede over det hele, blot med en matsort anti-glare på oversiden af forkrop og motorskærm. Numrene var påmalet i sort

Kilder:

“Flyvehistorisk Tidsskrift” nr. 1, 1967

“Flyv”, marts 1951

“Dansk militærflyvning i 50 år” af Hans Kofoed.

“50 typer – over 1000 fly” af Niels Helmø Larsen, Jesper Jørgensen og Carsten Malmmose

“Flyvevåbnets Fly – før og nu” af Niels Helmø Larsen

“Forsvarets fly efter 1945” af Steen Hartov, Jørgen E. Larsen og Palle Sick (Tinbox)

“De danske militære flyverstyrkers udvikling 1945 – 1947” af Paul E. Ancker

“North American´s T-6” af Dan Hagedorn

“North American NA-16/AT-6/SNJ” af Dan Hagedorn (Warbird Tech Series volume 11)

“T-6 Texan in action” af Larry Davis (Squadron/signal no. 94)

“Danske Militærfly” af Per Thorup Petersen

Reklamer

20 kommentarer (+add yours?)

  1. Kaj Jensen
    maj 10, 2012 @ 17:08:08

    Virkelig god og spændende læsning. Glæder mig til der kommer billeder.
    Fortsæt endelig det gode arbejde.

    Svar

  2. Michael/flyvehistorie
    maj 10, 2012 @ 20:18:14

    Tak for de pæne ord – det er altid dejligt at få feed-back, især når den er positiv 🙂

    Svar

  3. ole nikolajsen
    maj 10, 2012 @ 20:55:35

    dejligt at se en detailleret beskrivelse af den gode gamle Harvard. Frem til 1964 floej de danske flyveelever de canadiske gule Harvards paa Moose Jaw og Penhold!

    Svar

  4. Michael/flyvehistorie
    maj 12, 2012 @ 15:32:59

    Ja, når der nu ikke er noget at læse andre steder, så må man jo skrive det selv 🙂 Jeg har i mange år været fascineret af Harvard og T-6D, og da der ikke er skrevet så meget, har jeg forsøgt at samle så mange oplysninger om den danske anvendelse af som muligt. Der burde nok kunne skrives mere endnu, men dette er essensen af hvad jeg foreløbig har kunne finde frem.

    Svar

  5. ole nikolajsen
    maj 12, 2012 @ 16:23:12

    Et lille bidrag til dansk flyhistorie -GRATIS download
    http://gopubli.sh/editions/​bed02d1e516c58bb

    The history of DANISH MILITARY AIRCRAFT compiled by Ole Nikolajsen,
    For the first time in English the complete illustrated account of the Danish Military Aircraft from 1912 until today. 270 pages with hundreds of illustrations.

    Svar

  6. Michael/flyvehistorie
    maj 12, 2012 @ 16:29:40

    Flot – tak for det Ole!

    Svar

  7. ole nikolajsen
    maj 12, 2012 @ 17:09:20

    http://gopubli.sh/editions/bed02d1e516c58bb
    linket er det rigtige, jeg ved ikke hvorfor det ikke virker foroven. Kopier linket og indsaet det in din soege adresse!

    Svar

  8. ole nikolajsen
    maj 13, 2012 @ 18:19:42

    bogen er trukket tilbage da der var nogle klager over jeg brugte deres billeder uden at have lov. Beklager, jeg har omkring 40.000 billeder af fly og har ikke check paa hvem der har taget dem! Billderne er kun beskaaret for at reducere deres storrelse til det noedvendige ikke for at slette ophavsret!!

    Svar

    • Michael/flyvehistorie
      maj 13, 2012 @ 20:24:13

      Det var en skam – det er ellers et meget imponerende værk – godt at jeg nåede at downloade det 🙂

      Svar

  9. ole nikolajsen
    okt 28, 2012 @ 17:49:43

    Hej Michael, jeg har lige vaeret paa Karup og fandt et farvebilled af en F84 med trolden Teddy, hvordan kan jeg sende det til dig?

    Svar

    • Michael/flyvehistorie
      okt 28, 2012 @ 19:48:54

      Hej Ole
      Det lyder fantastisk – det vil jeg meget gerne have en kopi af, mange tak! Jeg sender dig en mail til dig.

      Svar

  10. Thomas
    feb 05, 2013 @ 18:52:17

    Hej Michael
    Dejligt at du har tid til at forkæle os.

    Svar

  11. ole nikolajsen
    feb 05, 2013 @ 20:04:44

    velnok den mest gennemgribne historie om de danske Harvards – man kan jo stadig huske deres brummen rundt i Nordsjaelland paa vej til Gniben. For slet at tale om mere end 100 linet op paa forklaedet i Moose Jaw 🙂

    Svar

  12. Daniel Otto Sprehn
    feb 14, 2014 @ 08:32:15

    Hej,
    Jeg har et billede af en T-6 som min farfar fløj, men da det er i lidt dårlig kvalitetet er det lidt svært at tyde hvad der står. Han har fløjet på Flyveskolens Elementærkursus 1954.
    Er der en herinde som jeg kan sende billedet til, som vil give det et skud?
    Jeg skal bruge det til en tatovering i hans minde og vil derfor helst lave den så præcis som mulig. Han hed Kristian Benny Larsen(senere Kris Sprehn) og hans kaldenavn var BAR.
    Håber der er en venlig sjæl som kan hjælpe.

    Venlig hilsen
    Daniel Sprehn

    Svar

    • Michael/flyvehistorie
      feb 14, 2014 @ 17:24:42

      Hej Daniel
      Det lyder spændende, jeg vil meget gerne se billedet. Jeg sender dig en email med min egen adresse.

      Svar

  13. Finn Eggert Jensen
    jan 15, 2015 @ 22:49:33

    Den Havard som man ser uden motorskærme hvor er det for hvis det er fra Værløse er det næsten sikkert det er min far der sidder i flyet i den periode lavede han propellerne og afprøvede flyene det ligner ham Mvh Finn

    Svar

    • Michael/flyvehistorie
      jan 16, 2015 @ 22:27:38

      Hej Finn
      Billedet er næsten 100% sikkert taget på Værløse. Jeg har det desværre ikke i en bedre kvalitet end den du ser på hjemmesiden, men håber at du alligevel kan se om det virkelig er din far der sidder i cockpittet.
      Mvh
      Michael

      Svar

  14. Finn Eggert Jensen
    jan 16, 2015 @ 23:27:47

    så må det være ham selvom jeg ikke er rigtig sikker han var den eneste der netop lavede Havard men hovedsageligt reparerede propellerne og afprøvede så derefter hele flyet , Helst når der gik flyversoldater bagi så fik den en ekstra gang gas så huerne fløj af H til

    Svar

  15. Finn Eggert Jensen
    feb 06, 2015 @ 19:39:12

    Ved du hvem der har taget billedet det kan være jeg kender ham , men det kan jo være det var fototjenesten i Værløse

    Svar

  16. Michael/Flyvehistorie
    feb 08, 2015 @ 18:39:32

    Jeg ved desværre ikke hvem fotografen er, så jeg kan ikke hjælpe
    mvh
    Michael

    Svar

Skriv et svar til Michael/Flyvehistorie Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: