Forside

Morane‑Saulnier Type H

Morane-Saulnier MS 1 “Hugin” i Kalundborg 1917

Hæren anskaffede i henholdsvis oktober 1915 og juni 1916 for midler indsamlet blandt henholdsvis sjællandske og jyske kvinder to Thulin byggede Morane‑Saulnier Type H (Thulin type B) fra Sverige. De to fly fik numrene MS. 1 og MS. 2 samt navnene “Hugin” og “Munin” efter Odins to sorte ravne. 

Morane-Saulnier type H var et to-sædet monoplan forsynet med en 50 eller 80 HK Gnôme stjernemotor med 7 cylindre. Den næsten identiske type G var ensædet og havde en smule mindre spændvidde end type H. Krop og vinger var dækket med lærred, og vingerne var afstivet med wirer, der var fastgjort til en lodret stang på henholdsvis over- og undersiden af kroppen. AB Enoch Thulins Aeroplanfabrik i Landskrona byggede flere andre Morane-Saulnier typer, foruden et antal typer af egen konstruktion. Nielsen & Winther type Aa jageren var faktisk også en Thulin konstruktion, der blev købt af den danske maskinfabrik. Der hersker lidt forvirring omkring hvilken Morane-Saulnier type, der egentlig var tale om, da Thulin B angiveligt skulle have været en type G, men det vides også at Thulin B fandtes med to forskellige spændvidder, hvilket må betyde at der var tale om både type G og type H mellem hinanden. Så vidt det kan konstateres på billeder (ved at tælle vingespanter) var de danske maskiner af type H. 

De to fly havde flere mindre havarier, blandt andet på grund af de ikke helt pålidelige Gnôme motorer. MS. l “Hugin” totalhavarerede den 8. oktober 1919 i vandkanten ved Kløvermarken, men piloten løjtnant Sætter-Lassen slap godt fra havariet. MS. 2 “Munin” styrtede den 1. oktober 1917 ned ved Viborg, så levetiden for de to fly blev ikke lang, men det var der ikke noget usædvanligt i på de tider.

MS. 2 havariet er beskrevet i betænkningen fra det under 20. juni 1918 nedsatte udvalg vedrørende militært flyvevæsen, afgivet 17. februar 1921:

“Den 1. oktober 1917 styrtede premierløjtnant H. Stockfleth ned ved Viborg med flyvemaskinen “Munin”, der var forsynet med en 80 HK Gnome‑motor. Han startede fra det nordøstlige hjørne af Viborg Eksercerplads. Vinden var sydvest. Motoren var ikke helt i orden, idet den løb ca. 1100 omdrejninger mod ca. 1150 normalt. Under starten steg maskinen normalt og nåede efter udtalelser fra premierløjtnant K F. Lund‑Hansen ved 5. dragonregiment ca.75 metershøjde ved eksercerpladsens vestlige begrænsning. På dette tidspunkt hørte Lund‑Hansen motoren “sætte ud”. Samtidig udførte maskinen en svingning mod højre således at maskinen fik front imod øst. Nu gik motoren i stå. Maskinen udførte nu en “halvspiral” øjensynlig for at lande mod vinden. I halvspiralen fik maskinen, der manglede fart, en vingeglidning og drejede efterhånden således, at den faldt med forpartiet ned fra en højde af 30‑40 meter og knustes, hvorved Stockfleth omkom.” 

Morane-Saulnier MS 1 “Hugin” Skejby Mark 21. juni 1917

De to flys bemaling var klar dope på lærred og sortmalede motorskærme, understel og wirestøtter over og under kroppen. Ligeledes var den kasseformede krops langsgående kantlister sorte, og navnet stod med sorte typer på bagkroppen. Oprindelig førtes kun en kokarde på oversiden af haleplanet og en på undersiden samt på hver side af sideroret, først på et senere tidspunkt (uvist hvornår) kom kokarderne på vingerne. På billedet der viser MS. 1 “Hugin” i Kalundborg i 1917 ses det tydeligt, at der ikke er kokarder på vingerne men kun på haleplanet. Nummeret (MS. 1 eller MS. 2) stod med sorte typer i midten af kokarden på sideroret efter normal praksis for Hærens Flyvertropper i denne periode. Kokarden på sideroret kunne tilsyneladende også variere lidt i størrelse.

Reklamer

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Leif Ohlsson
    jun 09, 2016 @ 09:20:44

    Tack för denna genomgång av skillnaden mellan MoS G & H. Den går på tvärs gentemot Wikipedia, men för mig är din analys logisk. Jag har själv undrat över skillnader i uppgifter om spännvidd för MoS G & H, respektive Thulin B. Ingen har t.ex. kommenterat att vissa flygplan (Thulin B + den MoS som Thulin köpte i Frankrike) har två x tre rader med fästpunkter för vajrar på varje vinge, medan de flesta bilder man ser från Frankrike har två x två rader med fästpunkter. Vidare kan man räkna till olika antal spryglar på olika bilder, vilket just antyder olika spännvidd. Thulins flygplan har alla 3 x 3 rader med fästpunkter, samt det högre antalet spryglar. Om du har mer kunskap om detta skulle jag vara tacksam för kontakt. Bästa hälsningar, Leif Ohlsson

    Svar

  2. Michael B.J.
    jun 10, 2016 @ 22:02:49

    Hej Leif
    Det glæder mig at mine tanker om G og H versionerne giver mening. Det er ikke en flytype jeg har kunnet finde ret meget om, og slet ikke om de versioner, der blev bygget af Thulin. Jeg har især støttet mig til omtalen i bogen “Svenska Flygplan” af Lennart Anderson og en artikel i Aviation News (tror jeg det var), men ellers har jeg bare set på de billeder jeg har kunnet finde og derefter draget mine egne konklusioner. Det er efterhånden længe siden jeg skrev indlægget, så jeg kan ikke præcist huske hvilke tanker jeg gjorde mig.
    Venlig hilsen Michael

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: